Personalejura

Lær hvordan du undgår at lave fejl før, under og efter ansættelsesforholdet.
Dette kursus er for dig, der ønsker en indsigt i de væsentligste juridiske regler inden for personalejuraen.

Alt for mange virksomheder er ikke bekendt med gældende ansættelsesretslig lovgivning og mange virksomheder bryder loven, bevidst eller ubevidst. Undgå at skabe konflikter mellem medarbejderne og virksomheden og få kendskab til de ansættelsesretslige regler.

Det personalejuridiske område bliver mere og mere kompliceret, og det kan blive dyrt at træde ved siden af. Dette kursus giver dig det nødvendige overblik over de juridiske rammer for personalet og en opmærksomhed på de væsentligste faldgruber. Du opnår samtidig praktisk kompetence i løsning af personalemæssige problemstillinger. Dette kursus er både for dig, som har brug for en introduktion til de gældende regler, og for dig, som har brug for en opdatering i forhold til personalejuraen. Dette kursus giver dig en praktisk orienteret gennemgang af personalejuraen. Kurset gør dig i stand til at håndtere spørgsmål om personaleforhold enten i en personaleadministration, som leder eller anden personalerelateret stilling. Der vil være fokus på faldgruber, så du lærer, hvordan du undgår at lave fejl før, under og efter ansættelsesforholdet.

Hvis du vil være bedst, skal du lære af de bedste. På Jurainstituttet undervises du af de dygtigste jurister inden for det personalejuridiske område.

Du bliver opdateret på de sidste nye regler om ansættelsesbeviser (ansættelseskontrakter), så du undgår fejl og dermed en risiko for eventuelt at skulle betale godtgørelse, hvis der er fejl og mangler i dine ansættelseskontrakter.

Du lærer om alle individuelle ansættelsesaftaler, og om hvilke ændringer, der er foretaget pr. 1. januar 2016, hvor det f.eks. ikke længere er tilladt at kræve aldersbetingede fratrædelsesaftaler. I kollektive aftaler og overenskomster, der er indgået før 1. januar 2008, vil det stadig være muligt at bevare bestemmelsen om automatisk fratrædelse på grund af alder, så længe den aldersbetingede fratrædelse er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opnå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Lær mere om dette!

Funktionærloven og andre love på området står over dit ansættelsesbevis, det er derfor meget vigtigt, at du kender gældende lovgivning. Kender du lovgivningen, undgår du konflikter med medarbejderen og styrker din virksomheds evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Fejl er dyre og kræver mange ressourcer; undgå fejl ved at være opdateret på det sidste nye inden for personalejuraen.

Hvem kan deltage? Alle som ønsker at specialisere sig inden for personalejura – HR-chefer/konsulenter, personaleansvarlige og personaleledere – alle der har brug for indblik i de regler, som gælder i forhold til medarbejderne. Til dig som ønsker en professionel personalemæssig sagsbehandling til gavn for dine medarbejdere, din virksomhed og din indtjening.

Se det faglige indhold og kursusprogram her.

Tid

Se dato for afholdelse af næste kursusforløb i vores kursuskalender.

Sted
Nørregade 7B, 2. sal, 1165 København K.

Instruktør
Undervisningen foretages af Anja Bülow Jensen, som er afdelingschef for Dansk Byggeri. Anja har stor erfaring med arbejds- og ansættelsesret og arbejder til daglig udelukkende med dette retsområde.

Varighed
2 dage kl. 09.00 - 15.30

Pris
7.995,- ex. moms

kontakt os